| Ny leder i juniorklubben i Ørsted |
|
|
|
Marjorie Green Mikkelsen startede 1. december som ny leder af juniorklubben i Ørsted. Af Anette Bonde http://norddjurs.lokalavisen.dk
Ny leder af juniorklubben i Ørsted Marjorie Green Mikkelsen sammen med Peter Schmidt, deltidsansat medhjælper. Juniorklubben i Ørsted, der startede efter sommerferien og som for alvor kom i gang efter efterårsferien, har fået ny leder. Efter at den hidtidige leder fik arbejde andetsteds, tiltrådte Marjorie Green Mikkelsen 1. december. Hun er tovholder for klubben i Ørsted i 15 timer om ugen, og arbejder desuden i ungdomsklubben i Auning. Ved sin side i juniorklubben i Ørsted har Marjorie Green Mikkelsen Peter Schmidt, der er i jobtræning. Han arbejder nogle dage om ugen i Ørsted og er desuden i ungdomsklubben i Grenaa. Derudover har juniorklubben stor hjælp fra frivillige, der giver et nap. Juniorklubben er kommet godt i gang. Der hygges i lokalerne på Rougsøskolen med bordtennis, computere, aktiviteter i gymnastiksalen, julebag, syning, konkurrencer, gøgl og meget andet, og der er jævnligt ture ud af huset.
Frivillige hjælpere Hver dag er der én eller to frivillige fra området, der kommer og er sammen med eller instruerer børnene i forskellige ting. Denne dag er det for eksempel Jane, Fridas mormor, der hjælper inde på systuen. Her er Frida og Ronja i færd med at sy julegaver. Marjorie Green Mikkelsen er meget glad for juniorklubben. Børnene er søde, synes hun, og fra bestyrelsen får hun god støtte. "Det er spændende at være her og et dejligt sted."
Syslen på systuen, f.v. Fridas mormor Jane, Ronja og Frida
Powered by !JoomlaComment 3.26
3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved." |
Det sker
| 07. Feb: 14:00 - 16:00 Strikkecafé på Ørsted Bibliotek |
| 07. Feb: 19:00 - 21:00 Folkeuniversitetet |
| 09. Feb: 19:30 - 22:00 Ole Hartling i Sognegården |
| 13. Feb: 14:00 - 19:00 Lego på Ørsted Bibliotek |
| 14. Feb: 11:00 - 16:00 Lego på Ørsted Bibliotek |





