Svar på nogle spørgsmål, ang. vejbump.

Der er efter offentliggørelse af planerne om vejbump fremkommet et par spørgsmål, som her forsøges besvaret / belyst.

Nedenstående er et uddrag fra Vejdirektoratets Erfaringsopsamling fra 2004.

Dette besvarer / belyser nogle af de sørgsmål der indtil nu har været i forbindelse med de planlagte vejbump på Rougsøvej.

Hele dokumentet kan ses via dette link http://webapp.vd.dk/vejregler/pdf/VR02_G_Bump_erfaringsopsamling_050301_JGJ.pdf

-- Uddrag --

6.3 Bump og vibrationer i bygninger

Der forekommer sager, hvor beboere har klaget over vibrationer i boliger og henvist til, at der som følge af vibrationerne er opstået revner i husene. Ud fra målinger af vibrationerne har man indtil nu kunnet konstatere, at vibrationssignalerne fra køretøjers passage af bump ligger under de grænser, der anføres i den tyske norm DIN 4150 (som også anvendes i Danmark), hvor der er mulighed for vibrationsskader på huse.

Ud fra vibrationsmålinger i boliger foretaget af Dansk Teknologisk Institut i 1994 ved vejbump i Ramløse blev det konkluderet, at det ikke kunne afvises, at vibrationer fra bump lejlighedsvis kan fornemmes, idet der forekommer vibrationsniveauer tæt på følegrænsen. (Ref. 58).

Ud fra vibrationsmålinger i boliger foretaget af DELTA Akustik & Vibration i 1995 ved vejbump i Ålsgårde, blev det konkluderet, at det ikke kunne udelukkes, at sætningsskader, som ville være indtrådt før eller siden, er blevet fremskyndet på grund af vibrationer frembragt af kørsel over vejbump.(Ref. 57).

Efter henvendelser blandt andet fra den lokale beboerforening, etablerede Hillerød Kommune ni vejbump i Gadevang i september 1992. Efter nogle måneder konstaterede nogle af beboerne, at der var revner i deres huse og de oplevede gener i form af støj og rystelser, når der passerede tunge køretøjer over bumpene. Beboerne anlagde retssag mod Hillerød Kommune, som blev frikendt ved retten i Hillerød i september 2000 (Ref. 59)

6.4 Bump og støj

Det har ofte været fremført at bump medfører øget trafikstøj. Erfaringerne med cirkelbump viser det modsatte. I 2001 blev der lavet en dansk undersøgelse (ref.7) af støj fra vejbump. Der blev målt støj ved en række målepunkter på 8 udvalgte trafikveje med cirkelbump og modificerede cirkelbump. Der indgik veje med skiltet hastighed på 30 km/t, 40 km/t, 50 km/t og 60 km/t.

Undersøgelsen viste, at der på strækninger med bump generelt sker en reduktion af støjen, fordi køretøjernes hastighed reduceres. Generelt er der målt lavere støjniveauer omkring bumpene sammenlignet med midt på strækningerne. Det gælder dog ikke for strækninger med skiltet hastighed på 30 km/t.

Resultaterne viste også, at der tilsyneladende ikke er støjmæssig forskel på cirkelbump og modificeredecirkelbump.

En supplerende spørgeskemaundersøgelse blandt beboerne på de undersøgte strækninger indikerede, at folk der bor ved bumpene føler sig en smule mere generet af støjen sammenlignet med de, der bor midt på strækningerne, selv om der generelt er målt et lavere støjniveau omkring bumpene.

Det har vist sig at lastbiler har et 2 til 4 dB højere støjniveau, når de kører væk fra bump sammenlignet med når de kører frem til bump. Det giver en varieret styrke af støjen omkring bumpene.

En frekvensanalyse af den målte støj viser, at der er et lidt større indhold af lavfrekvent støj omkring bumpene. Man ved, at vinduer har en dårligere dæmpning af lavfrekvent støj end de øvrige frekvenser.

Dette forhold kan eventuelt være noget af forklaringen på, at folk der bor lige ved bump kan føle sig lidt mere generet af støj.

6.5 Bump og luftforurening:

De generelle erfaringer viser, at luftforureningen følger en U-kurve som funktion af hastigheden. Men emissionerne fra biltrafik hænger også sammen med kørselsmønstret. Det betyder, at kørselsforløb med et øget antal accelerationer og decelerationer medfører øget emission. Luftforureningen fra bilernes udstødning mindskes ved jævn hastighed.

6.6 Bump og udrykningskøretøjer:

Det har ind imellem været fremført, at vejbump kan forhindre udrykningskøretøjer i at nå frem til nødstedte med akut behov for redningsassistance. Som modargument er fremført, at såfremt en patient med hjertestop ikke når at få hjælp i tide, må det ses som et tab holdt op imod den gevinst der i øvrigt opnås i form af reduktion i antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken.

Så vidt vides foreligger der ikke nogen talmæssig dokumentation for eventuelle problemer for redningskøretøjers mulighed for at nå frem til nødstedte. Men der foreligger en skriftlig udmelding fra Falcks Redningskorps Distrikt Nordjylland (ref.13) hvori det oplyses, at bump ikke er til gene for ambulancetjenesten i Nordjyllands Amt. Det oplyses desuden, at ”Ambulancernes hastighed er ikke afgørende for patientbehandlingen, det betyder således ikke noget om transporttiden er 2 minutter mere eller mindre. Det afgørende er behandlingsudstyret der er i ambulancen, og den behandling patienten modtager af ambulancepersonalet” og videre, at ”Vi vil ikke hermed afvise at de omtalte bump kan være til gene for nogle af vore medarbejdere i særlige situationer”.

Kommentar

Tilføj ny

Søg