Nyheder i Fitnesscenter. Udskriv Email

Mette 1

Så er sommerferien ved at være overstået og nu skal der fuld gang i Rougsø Motions- og Fitnesscenter. Der har dog også været aktivitet i centeret og på holdene i løbet af sommeren, men fra uge 36 starter vi op med flere nyheder og flere hold.

En af nyhederne er et hold med stripfitness/erotisk dans. Instruktør Mette Norre fortæller at erotisk dans er taget fra strippernes verden og tilføjet gymnastik, dans og funktionel træning.

Det er for alle aldre og størrelser – dog KUN for kvinder.

Dansen foregår i et behageligt flow til musikken med bløde bølgende bevægelser, med en undertone af erotik. Man får ”banket rust” af kroppen og finder ind i sig selv og det giver en skøn balance i krop og sjæl.

Det handler om at gøre det for dig selv som en kærlig hyldest til dig som kvinde. Her kan du ikke gøre noget forkert – vi bevæger os alle forskelligt og har forskellige udtryksformer. Det gælder blot om at nyde dansen og få sig rørt på en herlig måde.

Mayda Simonsen som er uddannet Zumbainstruktør har i år valgt at starte hold med Zumba for børn. Så børn fra O.klasse til 7. klasse kan komme i form med sjov dansebaseret træning.

Boksning 2

Den sidste nyhed er opstart af Step og dette hold starter i løbet af efteråret, når instruktør Rikke Olesen har været på kursus.

Fitnessboksning kører også på igen og i september får instruktør Karina Hjort Jensen bevis på bokseuddannelsen, så der kommer sikkert ny inspiration til holdet.

Fitnessboksning er intensiv træning med elementer fra boksetræning. Træningsformen garanterer god styrke, kondition, træning af hele kroppen og du får en fantastisk god grundform. Træningen indeholder boksning på sandsække, sjipping og cirkel træning. Fitnessboksning er effektiv fedtforbrænding.

Endelig kører der Zumba for voksne, løbehold, ”Mave-balle-lår” og spinning. Der kommer til at køre i alt 10 hold med spinning. Der kører senior/motionshold tre formiddage om ugen og der kører hold for øvede mandag, tirsdag, torsdag og lørdag. Men der er naturligvis også plads til nye på holdene og har man ikke prøvet det før, så skal man nok blive hjulpet i gang. Om onsdagen starter der et hold for nybegyndere og her vil tempoet blive lidt mere moderat.

Rougsø Motions- og Fitnesscenter har desuden også et meget flot og velfungerende fitnesscenter, hvor du kan træne alle ugens dage. Når man starter i centeret får man lagt et personligt program og der er desuden instruktører til stede i centeret på nogle faste tidspunkter i løbet af ugen, hvor man kan få hjælp og vejledning.

Uanset om man ønsker at deltage på hold, benytte fitnesscenteret eller begge dele, så har man mulighed for at få en gratis prøvetime. Det kan aftales ved kontakt i centeret eller på mobil 23306508.

Man kan købe klippekort til holdtræningen og man kan deltage frit på alle holdene og i centeret med månedlig betaling fra kr. 165.

Kommentar
Tilføj ny Søg
+/-
Skriv kommentar
Navn:
E-mail:
 
Hjemmeside:
Titel:
UBBKode:
[b] [i] [u] [url] [quote] [code] [img] 
 
 
:angry::0:confused::cheer:B):evil::silly::dry::lol::kiss::D:pinch:
:(:shock::X:side::):P:unsure::woohoo::huh::whistle:;):s
:!::?::idea::arrow:
 
Skriv venligst koden som du kan se i billedet.

3.26 Copyright (C) 2008 Compojoom.com / Copyright (C) 2007 Alain Georgette / Copyright (C) 2006 Frantisek Hliva. All rights reserved."